Asmaa-website udstiller folketingsmedlemmer som nazister

På hjemmesiden http://www.myspace.com/asmaadk hænges folketingsmedlemmer ud på groveste manér. I kommentarfeltet figurerer manipulerede billeder af Morten Messerschmidt iført en nazi-uniform:

asmaadk.jpg

(www.myspace.com/asmaadk 3.nov.2007. kl. 16:30)

Umiddelbart bliver man, desværre, ikke overrasket over debatniveauet på sådanne støtte-hjemmesider, indtil man lærer at den rent faktisk er ‘blåstemplet’ af Asmaa Abdol-Hamid! Kigger man nærmere på Asmaas officielle hjemmeside, linkes der nemlig direkte til dette injurierende forum, endda med en lille hånlig smiley:

asmaalink.jpg

(http://www.asmaa.dk/index.php?id=4 3.nov.2007. kl. 16:30)

Den Hvide Rose mener ikke, at det sømmer sig for en folketingskandidat, at linke til hjemmesider der udstiller politiske modstandere på så grov vis. Man kan naturligvis ikke stille Asmaa direkte ansvarlig for indholdet af andre hjemmesider, men alligevel bør politikere være yderst varsomme hvem de linker til. Hvad skete der med den berømte ‘tone’?

Opdatering

Her kan man se at billederne falder Asmaas tilhængere i god smag: propagandie.jpg

(www.myspace.com/propagandie 5.  nov. 2007)

5 Kommentarer til “Asmaa-website udstiller folketingsmedlemmer som nazister”


  1. 1 Bamseline 3 november, 2007 kl. 10:00 pm

    Det glæder mig at se jeres tynde historie blive behørigt slagtet på
    http://avisen.dk/blogs/grundtvig/researchgruppe-asmaawebsite-udstiller-folketingsmedlemmer-nazister-031107.aspx?CommentPosted=true
    Hvis I har brug for yderlige inspiration, så kik dybt i bibliotekernes arkiver efter “Højrebladet Komet”. Det ligger ligesom jeres akademiske niveau på folkeskoleniveau…
    Der sker så meget lort på både venstre- og højrefløj, så tag lige og grav et par meter dybere, før I dummer jer igen!

  2. 2 denhviderose 4 november, 2007 kl. 11:56 am

    Kære Bamseline, tak for tippet. Vi mener at dramatikken kommer af, at folk ikke forstår at læse indlægget ordentligt.

  3. 3 Bamseline 4 november, 2007 kl. 11:44 pm

    Jeg bliver også helt dramatisk berørt af at kikke på resten af jeres vås. I kunne hædre mindet om die Weiße Rose ved at være en anelse kildekritiske. Og ved at vælge et mere passende navn til jeres udgydelser.
    Skal fx jeres bizarre udsagn om at “Japan er det eneste land på jorden, der ikke har ordet kærlighed i deres sprog” læses som en satire?
    Eller er det en skjult hæder til Ronald Reagans tilsvarende idioti om at russerne intet ord har for frihed?
    Men det er nok bare mig, der ikke forstår at læse jeres indlæg ordentligt.

  4. 4 denhviderose 5 november, 2007 kl. 6:17 am

    “Dramatisk berørt” er det bedste feedback bloggen nogensinde har fået. Tak.

    Lige netop indlægget omkring delfiner & Japan, havde vi forsøgt at skrive igennem en 12-årig piges forståelsesverden. Det er ikke andet end ren satire. Det var bevidst tilstræbt at gøre det så usammenhængene som muligt. Prøv selv, det er faktisk ret svært at skrive så tåbeligt! Beskrivelsen af japanerne, er omskrivning af en 2. verdenskrig propagandatekst, der sagde at “for japanere er kærlighed og kniv, det samme ord.” (Jeg har ikke kunnet finde det originale citat.)

    Vi mener selv at vi er rigeligt kildekritiske, for én blog at være. Vores mission-statement er jo, kun at bruge kilder vi er holdningsmæssigt enige med.

    Mht. navnet, så er det et rimeligt kritikpunkt. Hvis jeg en dag har tid, så skifter jeg det til Højrebladet Komet.


  1. 1 Snaphanen » »Asmaa-website udstiller folketingsmedlemmer som nazister« Trackback til 3 november, 2007 kl. 4:20 pm

Læg en kommentar