Arkiv for august 2007

EL taagesnak: “Asmaa, djaevle, gudinder & spaerregraensen”

Politiken lægger spalteplads til en uhørt omgang vrøvl. Enhedslistens sekretær Morten Kabell taler ud om Asmaa Abdol-Hamid. Interviewet præsterer en lektion i dagdrømmeri, der udelukkende kan give mening for inkarnerede chillumrygere.

Fra dæmoner til gudinder.

Og selv om meningsmålingen sender Enhedslisten ud af Folketinget, hvis der blev udskrevet valg, har Morten Kabel ikke fortrudt, at Asmaa Abdol-Hamid blev valgt til kredsens folketingskandidat på årsmødet i maj.

»Det er ikke et spørgsmål, jeg har overhovedet har overvejet. Første gang Pernille Rosenkrantz-Teil stillede op, sagde folk at det var en katastrofe og hvad lignede det? Hun var jo piercet og havde været med til at kaste kyllinger ud i folketinget. Men nu er hun jo en venstrefløjsgudinde. Så noget, jeg har lært, er den måde, hvorpå man ser på Enhedslistens kandidater. Man elsker at gøre dem til djævle, lige indtil man har set dem i aktion. Så elsker man dem«

Det mest markante er at Kabell nægter at anerkende at Asmaa Abdol-Hamid KUNNE være en politisk fejltagelse. Ja, han har såmænd ikke engang OVERVEJET det – på trods af at partiet nu er under spærregrænsen. Kritikere af Enhedslisten og Asmaa Abdol-Hamid, må jo elske den mand der professionaliserer partiets selvmord. Kæden falder helt af, da Kabell fortåger sig ud i metaforer som ”engle” og ”djævle”. Svadaen ender forudsigeligt ved at mistænkeligøre kritikerne som racister:

”Man skal passe på, at man ikke dæmoniserer Asmaa eller muslimer generelt”

Kabell, danmarks-mester i fornægtelse, mener at Enhedslisten har skabt et “solidt team” der står “ret stærkt”. Kabell gjorde sig landskendt, da han anklagede politiet for optøjerne i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset. Han har ‘fredsvagt’ i Palæstina, ledt an i Boykot Israel kampagnen og været ungdomshusordfører.

Træk persiennerne ned, find Rizla-papiret frem og lær at elske Asmaa hos Politiken.dk (direkte link)

180: “Asmaa kan udslette EL”

Asmaa Abdol-Hamid holder en måneds ferie, men det stopper ikke Enhedslistens undergang. Fra 180grader:

EL er ved at udslette sig selv. De er for mudrede i deres kommunikation, og efter at Asmaa Abdol-Hamid er kommer til, har hun lavet så meget splittelse, at det er svært at se, hvad partiet står for,” udtaler Peter Mose, tidligere presserådgiver i Miljøministeriet og medforfatter til bogen “Håndbog for statsministre”, der handler om politisk ledelse.

[...]

Jeg har fået flere opringninger fra medlemmer, der har meldt sig ud på grund af Asmaa. Jeg er ikke i tvivl om, at der også er en utryghed blandt vælgerne…” (Kjeld Albrechtsen).

Kilde. 180grader. Læs også: dr.dk, politiken.dk og Fyens.

SAP: “Asmaa aarsagen til krisen”

Socialistisk Arbejderparti tager i deres seneste ugebrev afstand til Asmaa Abdol-Hamid.

“Opbakningen falder i meningsmålingerne, mens vi hastigt nærmer os et valg. Medlemmerne melder sig ud i hidtil uset tempo, efter en lang periode hvor langsom vækst har vekslet med markant vækst i medlemstallet. Mange medlemmer har stødt på venner, kolleger eller familiemedlemmer, som siger, at ”nu vil de ikke stemme på Enhedslisten mere”. De fleste vil sætte et enkelt ord, et enkelt navn på årsagen til krisen: Asmaa.

[...]

“Når Asmaa erklærer sin støtte til modstandsgrupperne uden skelnen, og når hun ikke tager udgangspunkt i, at hovedparten er reaktionære og ikke værd at støtte, så udtrykker hun ikke Enhedslistens synspunkter. Hun udtrykker synspunkterne hos et mindretal. I Enhedslisten forventer vi, at vores udpegede repræsentanter fremlægger partiets synspunkter.”

[...]

“Det organisatoriske problem må bl.a. løses ved én gang for alle at fastslå, at repræsentanter for Enhedslisten som hovedregel er forpligtede til at fremføre partiets vedtagne linje – om end de i nogle situationer kan nøjes med at understrege, at deres personlige synspunkter ikke er partiets. Det må derefter indgå i overvejelserne ved en kommende urafstemning og årsmødevalg, om de udpegede repræsentanter har levet op til dette. Det vil sjældent være et problem. De fleste repræsentanter for Enhedslisten ved det og handler efter det. At Asmaa ikke forstod det, understreger kun, at alle havde været bedst tjent med, at hun ikke var blevet valgt som spidskandidat på sidste årsmøde.

Læs hele kommentaren i Socialistisk Arbejderpartis Ugebrev. I den seneste meningsmåling lå Enhedslisten under spærregrænsen. Der er lagt op til storvask i partiet.

Enhedslisten under spaerregraensen

Asmaa Abdol-Hamid har knust Enhedslisten. Vælgerne flygter fra partiet som aldrig før, hvilket har resulteret i at de nu er under spærregrænsen. EL gik på kompromis med ideologien og indgik en usmagelig alliance med islamismen. Nu er partiet blot en fodnote i historien. Den seneste meningsmåling giver EL 1,6% af stemmerne. Man kan naturligvis mene det er 1.6% for meget, men det er en god begyndelse. Spærregrænsen er på 2%.

Se hele meningsmålingen hos tv2.dk. (direkte link) denhviderose byder et glas virtuel champagne til alle bloggere. “Længe leve demokratiet! HURRA HURRA HURRA!”

Asmaa om Karl Marx

Op til et debatmøde om ‘Marx, religion og socialisme’ skimmede Asmaa et par af socialismens grundtekster. Til Socialistisk Information (august 2007, nr. 220) filosoferer hun luftigt over Karl Marx:

“Det er en interessant diskussion om religionen som »opium for folket«. Er det opium som en helbredende medicin, eller bliver det brugt til at bedøve mennesker?”

*Asmaa indrømmer skamfuldt, at hun ikke har læst så meget Lenin, Trotskij og Castro. Hun fortæller desuden, at Cuba er et “interessant samfund”, men desværre “ved hun ikke så meget om det.”

*Da det åbenbart ikke er socialismen der interesserer Asmaa, hvad er det så der har drevet hende i armene på Enhedslisten? Asmaa forklarer at hun blev tiltrukket af Enhedslisten fordi de var:

»et parti, der kæmper for de værdier, man tror på, i stedet for at vende sig den vej, vinden blæser«.

Ingen skal anklage Asmaa for at være FOR ideologisk…

Asmaa skaber splid i Enhedslisten

dr.dk skriver at “Asmaa Abdol-Hamid skaber kritik i Enhedslistens socialistiske bagland”:

“Socialistisk Arbejderparti (SAP), som var med til at danne Enhedslisten, kritiserer Liste Ø’s beslutning om at opstille Asmaa Abdol-Hamid som folketingskandidat – og ikke mindst partiets efterfølgende forsvar af hendes kontroversielle støtte til modstanden mod de danske soldater i både Irak og Afghanistan.

SAP’s forretningsudvalg skriver i et ugebrev, at de to sager er årsagen til, at Enhedslisten nærmer sig spærregrænsen i meningsmålingerne, og at medlemmerne melder sig ud af partiet.”

Kilde.

Tv2 sætter nyheden i perspektiv:

Tæt på spærregrænsen

I et helt nyt snit af meningsmålinger fra Altinget.dk står Enhedslisten kun til 2,4 pct. af stemmerne – faretruende tæt på spærregrænsen. Det er omkring én procent mindre end før opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid, lige som det er én procent mindre end valgresultatet i 2005.

Kilde.

SAPs hjemmeside kan findes her: http://www.sap-fi.dk/ 

Minister: Isoler Asmaa

Kulturminister Brian Mikkelsen har en udemærket klumme i dagens Jyllands-Posten:

“NOGLE politiske udmeldinger er så horrible, at de næsten taler for sig selv.

Tag nu Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamids udtalelser om, at hun støtter en væbnet kamp mod de danske styrker i Irak.

At en dansk folketingskandidat kan udtale noget så tåbeligt, kan man kun havde hovedrysten til overs for. Umiddelbart fortjener Asmaas udtalelser ikke mere opmærksomhed, hvis ikke de er endnu et eksempel på venstrefløjens uafklarede forhold til demokratiets spilleregler.

Et rummeligt demokrati som det danske kan jo sagtens tåle enkelte rabiate stemmer, så længe disse stemmer bliver mødt af en hær af modstemmer, der isolerer dem i debatten.

Det bliver først rigtigt usundt, når udtalelser af den karakter tages i forsvar af andre kræfter på venstrefløjen.

Således var det forstemmende at opleve Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører, Rune Lund, og partiets forsvarspolitiske ordfører, Frank Aaen, tage Asmaas forkvaklede udtalelser i forsvar.” …

Læs resten hos Jyllands-Posten. (direkte link) Imens man er derovre, kan man passende læse kronikken “de radikales blinde øje”, der bebrejder de radikales accept af Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid.

Asmaa-online V.3

Det går støt fremad med Asmaas hjemmeside, selvom det skorter lidt med sikkerheden:

asmaaonline.jpg

(http://asmaa.dk/fileadmin/)

Til de interesserede holder Asmaa Abdol-Hamid “fordrag” (man kan nærmest høre den fynske accent):

asmaaonline2.jpg

Dem med stærke nerver, kan begive sig ned i undermappen der indeholder Asmaas portræt-billeder. Der findes b.la. også de fotos der ikke var gode nok til at komme på hjemmesiden:

asmaaonline3.jpg(http://asmaa.dk/fileadmin/user_upload/billeder/)

I ovenstående mappe finder man b.la. et dristigt billede af Asmaa i en udfordrende RØD hijab! Ring efter det moralske politi omgående! Mere løssluppent bliver det vist ikke!

asmaaonline4.jpgHar man nydt oplevelsen kan man efterlade en lille hilsen i Asmaas gæstebog: http://asmaa.dk/index.php?id=35

Vaelgernes dom: Danmarks udfordringer.

En ny meningsmåling i Jyllands-Posten (13 august 2007) viser hvilke emner, der ligger de danske vælgere på sinde. På spørgsmålet “Sådan som du ser det, hvad er det vigtigste emne eller problem, Danmark står overfor i dag?” svarede 25.5% : “flygtninge/indvandrere”. Med folketingskandidater som Asmaa Abdol-Hamid er der ikke noget at sige til resultatet…

Kilde. Rambøll Management for Jyllands-Posten.

EL mister 2 mandater

Ifølge en meningsmåling fra Rambøll Management i Morgenavisen Jyllands-Posten, mister Enhedslisten 2 mandater og får kun 2.2% af stemmerne. Spærregrænsen ligger på 2%. Vælgerne har straffet partiet for at sætte en islamist ind som spidskandidat og flygter i hobe til det stuerene SF.Kilde.

Næste side »