Arkiv for juli 2007
EL: “Asmaa helt på linje med holdningen internt i partiet”
Udgivet 30 juli, 2007 Asmaa Abdol-Hamid , Enhedslisten 2 CommentsRune Lund udtaler “Asmaa har sagt de samme ting, som vi har sagt hele tiden, men så er det blevet udlagt på en anden måde.” Læs mere på 180grader.dk Læs også Kimpolinas kommentar.
S-folketingskandidater: “Boykot EL”
Udgivet 30 juli, 2007 Asmaa Abdol-Hamid , Enhedslisten Leave a CommentFremtrædende Socialdemokratiske folketingskandidater ønsker et brud med Enhedslisten. Der er tale om Maja Panduro, Anders Kronborg og Jacob Bjerregaard, som ikke kan acceptere at EL støtter irakiske terroristers kamp mod danske soldater. Jacob Bjerregaard udtaler til 180grader.dk “Jeg havde aldrig troet, at Enhedslistens folketingsgruppe ville støtte synspunkter, der kan betegnes som femte-kolonne-virksomhed og samtidig kan tolkes som en klar støtte til terrorvirksomhed.” Kilde.Mere på JP.
Den notoriske folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid er gået online. Hjemmesiden er spritny, og derfor er hendes C.V. ikke udfyldt endnu. denhviderose har givet hende en hjælpende hånd.
Nu når nytteidioterne flokkes til Asmaa Abdol-Hamids hjælp, er det nødvendigt at slå én ting fast: Asmaa legitimerer med sine udtalelser drab på danske soldater. Asmaa står ved hendes ord til en dansk arbejderavis:
“Det er også nødvendigt, at vi støtter f.eks. irakernes kamp mod besætterne. Det er i alt for høj grad lykkes at stemple modstandsbevægelserne som terrorister.”
Klassekamp?
Det nytter ikke at dreje debatten væk fra emnet, som Enhedslisten nu desperat forsøger:
“Enhedslisten støtter de grupper der kæmper for et socialt og demokratisk Irak, og vi støtter i særdeleshed opbygningen af et irakisk civilsamfund gennem bl.a. opbygningen af stærke fagforeninger.”
-Nej, der er aldrig nogle der har stemplet irakiske fagforeninger som “terrorister”. Asmaa omtaler bevæbnede modstandsbevægelser, der er blevet stemplet som terrorister, hendes udtalelser kan umuligt omhandle klassekamp!
Offer-rollen?
En universitetsmarxist forsøger den klassiske shaming-taktik, et trick hvorved man forsøger at få vælgerne til at skamme sig over at anklage ‘en svag part’. Den svage part er for antropolog Michael Whyte, Asmaa Abdol-Hamid; ‘en stakkels invandrerkvinde, der blot forsøger at gøre op med en mandsdomineret kønskultur’:
“Der er sandsynligvis nogle, måske mange, danskere, som føler sig provokeret blot af hendes person og hendes måde at opføre sig på. Ligesom der sandsynligvis også er flere nydanskere, der føler sig stødt, blot fordi hun er en ung muslimsk kvinde, som ytrer sine politiske holdninger offentligt.”
-Nej, sagens kerne omhandler ikke kønspolitik eller kultur. Whyte ved naturligvis godt at det er vrøvl, hvad han siger, men målet helliger midlet. Men man kan forstå, at Whyte ønsker man skal skamme sig over at kritisere en folketingskandidat. Særligt hvis det er en indvandrer eller kvinde.
Dansk Folkepartis skyld?
I et sidste desperat forsøg på at afspore debatten anklager Enhedslisten deres traditionelle arvefjender, Dansk Folkeparti. Asmaa udtaler:
“Det er helt typisk for Dansk Folkeparti, at de ønsker at ekskludere alle dem, de er uenige med. Jeg mener derimod, at alle bør være repræsenteret i demokratiet.” Frank Aaen tager skridtet helt ud og kommenterer: “De er medansvarlige for, at Danmark er involveret i en krig, hvor danske, amerikanske og irakiske civile er døde i titusindvis.”
-Nej, sagens kerne omhandler Asmaas kontroversielle udtalelser. Men det er godt forsøgt, at tørre den af på Dansk Folkeparti; partiet som åbenbart er skyld i alt uretfærdighed og ondskab i verden.
Buldrende tavshed.
Asmaa gentager mønsteret fra tidligere sager, hvor hun har oplevet modvind i medierne, hun stikker hovedet i busken:
“jeg vil ikke udtale mig yderligere i denne sag.”
-Tavshed? Ja… Det gjorde hun også dengang hun blev taget i at lyve om sin politiske fortid. Det gjorde hun også dengang hun ikke kunne tage klart afstand fra sharia og dødstraf.
Jørgen Arbo-Bæhr skriver i en pressemeddelse:
“Hvis Asmaa Abdol-Hamid bliver opstillet til Folketinget, så håber Enhedslisten at hun kan blive en rollemodel for andre muslimske kvinder. [...] Det er ubegribeligt at folk som Nahid Riazi og Benito Scocozza, der opfatter sig selv som venstreorienterede, argumenterer for at kvinder som Asmaa Abdol-Hamid, skal holdes ude af det politiske liv.”
Søren Pind går, på sin blog, i rette med folketingskandidaten Asmaa Abdol-Hamid:
“Uanset hvad står tilbage, at Enhedslisten med længder nu har afsluttet enhver diskussion om andre partiers stuerenhed. Partiet er uden sidestykke den mest ulækre konspiration med henblik på at underløbe danske soldaters moral og forhold. Og i sidste ende en antastelse af det fundament, der binder Danmark sammen. Det skal siges. Højt og lydeligt.”
Far til dræbt Irak soldat taler ud til Ekstra Bladet. “Hun er syg i hovedet. [...] Jeg tvivler på, at hun har sat sig ordentlig ind i sagerne.” kilde.
*Enhedslistens gruppeformand, Rune Lund beklager halvhjertet Asmaa Abdol-Hamids sårende udtalelser: “Vi har i Enhedslisten de dybeste medfølelser med de mennesker, der har mistet deres sønner i Irak“. Kilde. Dog er tonen mere vag i Enhedslistens pressemeddelse: “Enhedslisten anerkender et besat folks ret til at gøre modstand mod sine besættere.” kilde.
Enhedslistens Keld Albrechtsen, viser at den yderste venstrefløj ikke er totalt blottet for anstændighed:
“Jeg vil under ingen omstændigheder gå ud med sådanne udtalelser. Jeg finder det forkert i en situation, hvor et flertal i Folketinget har vedtaget at udsende danske styrker. Dér er det klart, at man som dansk statsborger ikke bør opfordre til væbnet kamp mod danske styrker”




kommentarer